Kan dit barn ikke sove? 3 tips til at få dit barn til at sove

Åh, dit barn er vågnet for tredje gang denne nat. Igen må du trække din søvndrukne krop op ad sengen for at se til dit barn. Selvfølgelig gør du det, men det er helt okay at indrømme, at det ikke bliver ved med at være lige skægt at blive forstyrret under sin nattesøvn.

Det kan føles som en magtesløs position, og du kan have lyst til at smide dig i en massagestol og slappe af. Derfor får du 3 tips til, hvorledes du måske kan få dit barn til at sove igen.

1. Hav forskellige soveunderlag til dit barn

Der findes mange forskellige sovemøbler til dit barn. Barnevogn, vugge og tremmeseng er blandt de mest anvendte sovestationer til dit barn. Ligger dit barn altid på en hård madras, kan det være en god idé at anskaffe jer slyngevuggen. Heri vil barnet ligge tæt omsluttet af et blødt stykke stof, liggende på en anden form for madras end i en barnevogn eller i en seng.

2. De helt rigtige lyde

Måske synger du vuggeviser for dit barn, når det bliver puttet første gang om aftenen. Overskuddet og munterheden til at synge er stor, og baby falder hurtigt i søvn til lyden af din stemme. Samme begejstring for at synge Elefantens vuggevise er med stor sandsynlighed ikke at mærke, når barnet igen er vågnet klokken tre om natten. Her kan det i stedet være en god idé at have nogle lyde, som kan spille for barnet i stedet.

3. En snak med sundhedsplejersken

Er det et tilbagevendende problem, at dit barn ikke vil sove? Små børn har brug for mange timers søvn hver dag, så vil dit barn ikke sove, bør I opsøge sundhedsplejersken, så I er sikre på, at alt er, som det skal være.