Bliv miljøbevidst på hverdagsplan

Mange deler et ønske om at blive mere miljøbevidst i deres hverdag, men det er ikke nær så nemt at gøre tanken til handling, som det er at nære et ønske om det. Det kræver, at du ved, hvad du kan gøre, for ellers vakler du rundt i en tåge uden at vide, om du egentlig rammer rigtigt, selvom intentionerne er de rette.

Læg mærke til din kommunes affaldssorteringsordning

For det første kan du finde ud af, om din kommune i forvejen har gjort nogle tiltag i miljøets ånd, som du potentielt kan blive bedre til at støtte aktivt op om. Det kan du for eksempel forsøge at finde en status på på denne side, hvis du er borger i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Der er eksempelvis efterhånden mange danske kommuner, der har valgt at gå mere op i affaldssortering end førhen. Det kan være, at I borgere har fået affaldssorteringsopdelte skraldespande udleveret, men at du primært har benyttet restaffaldet og knap så meget de andre dele af ordningen. Det er en let måde at starte din miljøbevidste livsstil på at affaldssortere korrekt.

Gå direkte efter økologiske madvarer

Det er ikke sikkert, at du indtil nu har været opmærksom på, hvad de forskellige mærker på produkterne i dit supermarked har af betydning. Hvis du vil støtte miljøet yderligere, kan du blive mere opmærksom på disse.

Det er for eksempel Økologimærket, det er relativt nemt at lægge mærke til, som du bør forsøge at spotte. Ved at købe økologimærkede produkter sikrer du dig, at det landbrug, dine kartofler er blevet dyrket på, ikke er konventionelt og dermed ikke har benyttet pesticider, der siver ned og potentielt forurener grundvandet. Derudover kan du vide dig sikker på, at det svinekød, du køber, kommer fra en gris, der har levet under ordentlige forhold og ikke har været stuvet umenneskeligt tæt sammen med andre svin i en svinestald.